Samsung kommer måske med buet Note
Koreanske Samsung er ikke blege for at lave flere versioner af deres telefoner, og det kan der være på vej endnu en gang. Samsung har netop fået registreret Galaxy Note Edge som et varemærke i kølvandet på informationer om produktionen af skærme med 3 sider.
Et navn er i sig selv ikke den helt store åbenbaring, men netop Samsung Galaxy Note 4 har været genstand for en del rygter, ligesom Samsungs villighed til at versionere gør, at man rundt om spekulerer over, om en buet eller 3-sidet Galaxy Note-enhed er på vej.
Læs også: Galaxy Note 4 fanget på kamera
Det er i det spekulative hjørne, men ikke desto mindre har det været nævnt, at der måske ville komme flere versioner af Galaxy Note 4, og den kunne passende hedde Galaxy Note Edge.
Samsung har allerede lavet en spin-off af Galaxy Note 3, der har fået navnet Galaxy Note 3 Neo, ligesom især Samsung Galaxy S4 har fået flere afskygninger, og derfor bør Samsung ikke være blege for at gøre det igen.