Samsung lancerer Mobile Care: En tryghedsforsikring til mobilen

Samsung giver nu mulighed for at købe sig til ekstra tryghed til mobilen

Samsung lancerer Mobile Care: En tryghedsforsikring til mobilen

Nu kan du få ekstra tryghed mod uheldige tab og andre ulykker som kan ende i dyre reparationer med Samsungs nye forsikringstilbud døbt Mobile Care.

Samsung Mobile Care er tænkt som et supplement til din eksisterende reklamationsret og indboforsikring og træder i kraft der hvor forsikringen ikke dækker, eller når selvrisikoen er for høj.

For et engangsbeløb på 969 kroner, svarende til 49 kr. per måned, er din mobil forsikret mod gængse, men dyre skader. Med tjenesten giver Samsung dig op til to fulde reparationer på skader som et splintret display eller en vand- eller fugtskade.

”Vi ved, at livet kan være uforudsigeligt og vi ønsker, at vores kunder skal føle sig trygge, når de bruger en Samsung-telefon. Ved at tilbyde en reparationsgaranti og service direkte fra et af vores autoriserede servicecentre, kan vi sikre, at kvaliteten opretholdes, samtidig med at produktets levetid forlænges “, siger Oscar Nöjd, Business Development Manager Mobil for Samsung i Norden.

Forsikringen er udviklet i samarbejde med forsikringsspecialisterne fra tyske Allianz som sammen med Samsung sikrer, at alle reparationer udføres hos autoriserede mobilværksteder.

Mobile Care kan tilkøbes til mobilerne Samsung Galaxy S7, S7 Edge, S8, S8+, Note8, S9 og S9+. Selvrisikoen er på 750 kr. Den kan bestilles via Samsung hjemmeside i op til 30 dage efter, at mobilen er købt.

Se også:  Samsung Galaxy S9 og S9+: Ingen revolutioner her [TEST]

Det dækker Samsung Mobile Care