Svenskerne skal betale for Skype

Kunder hos Telia i Sverige skal snart betale for Skype.

Svenskerne skal betale for Skype

Som vi tidligere har fortalt, så er Telia Danmark juridisk set klar til at opkræve penge for brugen af IP-tjenester såsom Skype.

Indtil videre har Telia dog ingen planer om at opkræve penge for Skype, selvom teleselskabet allerede har taget de juridiske skridt til at indføre taksering af IP-tjenester. Helt så heldige er de ikke på den anden side af Øresund.

Ifølge Version2, der citerer telekomidag.se og di.se, så skal svenske Telia kunder til at betale ekstra for brugen af Skype i løbet af et par måneder, og Version2 har derfor spurgt Telia Danmark om Danmark er det næste land på listen.

– “Der er intet af den slags i pipelinen for Danmark. Forskellen mellem Danmark og Sverige er, at Telia er markedsleder i Sverige, og det er vi ikke i Danmark, så vi kommer ikke til at være de første, der laver en sådan løsning i Danmark,” siger Telia Danmarks kommunikationschef, Mette Honoré, til Version2 og uddyber:

– “Det koster jo mange penge at oprette og drive de her mobilnetværk. Og jo flere, der flytter over til VoIP-tjenester, desto flere penge skal vi have ind på anden vis. Enten kan vi hæve prisen generelt for alle kunder, eller også kan vi lade dem, der rent faktisk bruger tjenesterne, betale lidt for det. Det svarer til, at man enten finansierer en bro ved at betale den over skatten, eller at man lader de bilister, der bruger broen, betale for at køre over den,” siger Mette Honoré til Version2.

Udover Sverige vil Telia også indføre betaling for IP-tjenester i Spanien.

Læs mere:
 – Telia gør (måske) klar til betaling for Skype og Spotify

Ekspert: Betaling for Skype bliver fremtiden

Sagen er ikke slut

Næste kronologiske historie om emnet finder du her. mobilsiden kørte videre med bolden. 23/3/2012 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med et indlæg med tematikken Vildledende markedsføring af The new iPad – Du læser den her. Seneste nyheder om Telia findes her..