Telmore lancerer eSIM til mobiler og tablets

Telmore lancerer i dag det elektroniske SIM-kort, eSIM, til en række understøttede mobiltelefoner. Se her hvilke.

Telmore lancerer eSIM til mobiler og tablets

Nu er der godt nyt til alle de Telmore-kunder, der gerne vil have en mere integreret og digital mobiloplevelse på tværs af enheder og som ikke gider at bakse med et fysisk simkort.

Telmore har nemlig lanceret det såkaldte eSIM til smartphones og tablets, som understøtter eSIM-teknologien. eSIM er et indbygget simkort, der erstatter det fysiske simkort, og som man let kan aktivere og skifte digitalt. Det åbner op for et væld af muligheder for de Telmore-kunder, der ønsker en mere fleksibel og digital mobiloplevelse.

Læs også: Spørgsmål og svar om eSIM – Sådan fungerer det

”Vi er meget glade for at kunne tilbyde eSIM til vores kunder, som i høj grad efterspørger de funktionaliteter, som eSIM-teknologien fører med sig. eSIM giver vores kunder mulighed for at tilknytte flere numre til deres mobil, så de let kan skifte mellem deres arbejdsnummer og privatnummer direkte på enheden,”

siger Henrik Lehman, direktør i Telmore.

Læs også: Her er alle enheder, der understøtter eSIM

eSIM: Samme mobilabonnement, flere enheder

eSIM-teknologien gør det muligt at forbinde flere enheder på samme mobilabonnement, da simkortene er indbygget direkte i enhederne. På den måde behøver kunderne ikke længere at flytte det lille, fysiske simkort fra enhed til enhed, og dermed bliver det nemmere at skifte til nye enheder, da man elektronisk kan vælge, aktivere og ændre et simkort.

”Produkter med eSIM er et godt eksempel på den såkaldte ’Internet of Things’-tendens, hvor ting som fx urer, køleskabe og biler bliver forbundet i et digitalt økosystem på netværket. eSIM rummer et stort potentiale, og vil ændre måden vi bruger teknologien på – både når det kommer til brugeroplevelse og digital adfærd – og det glæder os, at Telmores kunder nu kan tage del i mulighederne,”

slutter Henrik Lehman.

eSIM er tilgængeligt for alle Telmore-kunder. Aktivering af eSIM sker via NemID og sker umiddelbart efter køb.

Læs også: Teleselskabet 3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches

Telmore tilbyder eSIM til disse enheder

  • Apple-smartphones (iPhone XR, iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone 11, iPhone 11 Pro, iPhone 11 Pro Max)
  • Motorola Razr
  • Samsung Galaxy Fold
  • Apple iPads

Telmore arbejder på også at kunne tilbyde eSIM på Apple Watch samt smartwatches med Android-styresystem, men har endnu ikke en konkret dato for lanceringen.

Se også: Mobilabonnementer hos Telmore

Mere nyt om esim

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. 27/2/2020 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en artikel omkring emnet Teleselskabet 3 klar med eSIM til Samsungs smartwatchesKlik her for fortsættelsen.. Se de seneste nyheder om emnet her.