TT-netværket: Forbedret dækning til Vestlolland
Telenor og Telia lægger i øjeblikket selskabernes 3G netværk sammen for at skabe et nyt mobilnetværk med stærkt forbedret mobildækning.
Natten til den 3. juli kom turen til Vestlolland, hvor indbyggerne kunne vågne op til stærkt forbedret mobildækning fra Telia og Telenor.
Indbyggerne på hele Vestlolland inklusiv byerne Nakskov, Søllested, Horslund, Stokkemarke og Rødby samt alle landsbyer og landområder uden for byerne kan nu få glæde den stærkt forbedrede mobildækning
Sammenlægningen af de to 3G mobilnetværk betyder, at Telias og Telenors kunder på Vestlolland fra 3. juli har adgang til hele 31 3G mobilmaster, hvilket er markant flere end tidligere. Indtil sammenlægningen havde Telenor f.eks. kun 17 3G mobilmaster i området.
– ”En så stor dækningsforbedring, som vi har skabt i nat ved at lægge to netværk sammen, ville det normalt tage tre til fem år at opnå – hvis vi da overhovedet kunne få de nødvendige byggetilladelser og lejekontrakter og finde den nødvendige finansiering,” udtaler Telenors netværksdirektør, Richard Stigaard, i en pressemeddelelse.
Den præcise dato for 3G-sammenlægningen på Østlolland ligger ifølge Telenor endnu ikke fast, men det bliver sandsynligvis inden udgangen af august 2013.
Mobilnettet på Vestlolland kan dog forventes være mindre stabilt de næste par dage, mens teknikerne optimerer det nye mobilnetværk.
Redaktionen har mere til historien
Der blev releativt hurtigt pustet nyt liv til historien. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 2/7/2013 fortsatte vi fortællingen med artiklen; Går rejsen udenlandsk – så husk slå roaming fra på mobilen – Klik her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..