Ultra-slowmotion på vej til mobilen. Se det her
Taiwanske MediaTek har skabt en ny processor, der har power til at optage vildere slowmotionoptagelser end nogensinde.
Smartphones som iPhone 6 og 6 Plus optager slowmotion med 240 billeder per sekund. Det svarer til 8 gange mere end normale videooptagelser. For at illustrere effekten viser MediaTek en video frem, hvor de med deres nye processor præsterer det dobbelte – nemlig 480 billeder i sekundet.
Selv med denne kæmpe forskel i hastigheden formår MediaTek at bevare detaljerne i optagelserne til Full HD, eller 1920 x 1080 pixels, mens iPhonens processor må skrue ned til 1280 x 720 for at følge med.
Læs også: Få slowmotion i dine videoer med iMovie til iOS
De vilde kræfter i processoren er promoveret i en ny video, som MediaTek har uploadet på YouTube. En BMX-kører udfører halsbrækkende tricks, og med de mange kræfter i processoren kan alle detaljer nærstuderes bagefter. Videoen viser også, at du selv kan bestemme under videoafspilningen, hvor langsomt det skal gå.
MediaTek viste allerede mulighederne med processoren frem for et halvt år siden, men med promoveringen af processoren er de et skridt nærmere på at bringe ultra-slowmotion til din næste smartphone.
Nyd de smukke optagelser i videoen herunder:
Seneste nyt i fortællingen
Fortællingen gik sin videre gang. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 16/2/2015 publicerede vi en opfølgning med en artikel om Sonys VAIO-computere genopstår med monster-laptops – Klik her og læs historien.. Seneste tidende om temaet kan du læse her..