Mobilt bredbånd speedes op hos TDC

TDC lover forbedringer i hastigheden på det mobile bredbånd til efteråret.

Mobilt bredbånd speedes op hos TDC

I efteråret vil TDC skrue op for hastigheden på mobilt bredbånd i samtlige af landets regioner, skriver EPN.dk

Dermed vil den teoretiske hastighed i nogle områder nå op på 21 mbit/s. Tidligere har hastigheden været syv mbit/s.

– “Efterspørgslen efter smartphones og mobilt bredbånd stiller stadig større krav til vores netværk. Men for at være på forkant med udviklingen opgraderer vi allerede nu vores net til 21 mbit/s i hele landet”, siger netdirektør TDC, Jess Ibsen til EPN.dk

TDC fortæller desuden, at opgraderingen ikke kun gavner storbyerne. Også de små lokalsamfund vil kunne mærke en forbedring.