1,2 mia. smartphones solgt i 2014
Salget af smartphones stormer frem. Det bekræftes i en årsrapport over salget af smartphones sidste år.
Verdens femtestørste analyseinstitut, GfK, offentliggør årlige analyser af salgstallene for smartphones. Salget af smartphones er netop gjort op i en ny rapport, som beretter om en samlet vækst på 23 % på verdensplan.
Af vigtige udviklinger i 2014 kan nævnes, at Latinamerika er den hurtigst voksende region for smartphones med en årlig vækst på 59 %. Asiens u-lande oplever en lignende stigning, nemlig på 55 %.
Salget for smartphones med en skærm større end 5″ steg hele 180 % i 2014 og forventes også af GfK at blive det største segment af skærmstørrelser i år.
GfK har også foretaget en prognose for dette års salg af smartphones, og her vil det være smartphones til en pris på under $100 svarende til 650 kroner, der sørger for vækst.
Den årlige vækst næste år forventes desuden at blivr 14 % med et endeligt salg på 1,4 mia. smartphones.
Nedenfor kan du se tabellen fra GfK’s årsrapport med salget af smartphones i de respektive markeder:
Marked | 2013 (mio.) | 2014 (mio.) | Forskel |
Latinamerika | 68,7 | 109,5 | 59 % |
Central- og Sydeuropa | 50,9 | 69,8 | 37 % |
Nordamerika | 139,1 | 177,6 | 28 % |
Asien under udvikling | 96,9 | 149,9 | 55 % |
Mellemøsten og Afrika | 99,8 | 135,2 | 35 % |
Vesteuropa | 115,4 | 128 | 11 % |
Kina | 359 | 392,8 | 9 % |
Det udviklede Asien | 68,3 | 65,1 | -5 % |
I alt | 998 | 1.228 | 23 % |
Sagens videre forløb
Den seneste udvikling finder du her. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 28/1/2015 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel der tunede ind på Sony vil igen fyre 1000 i smartphone-afdelingen – Den videre historie om temaet finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her.