Afstemning: Skal du have en OnePlus 9 eller 9 Pro?
Med bulder og brag har OnePlus netop smidt to nye high-end telefoner på gaden. Som det ser ud lige nu, så går forudbestillingerne af de to nye telefoner over al forventning. Skal du have en af dem, eller er springer du over?
Læs også: Fem gode grunde til at købe en OnePlus 9
Når OnePlus står klar med nye telefoner, så er man sjældent i tvivl om det. Den får nemlig alt hvad den kan trække af markedsføring, så de kan gøre opmærksom på deres brand. Og man forstår dem godt, for spørger man rundt herhjemme, så kender mange stadig ikke til OnePlus. Kendskabet til OnePlus er helt sikkert blevet bedre med introduktionen af deres billigere Nord-serie, men der er stadig lang vej endnu.
Med to nye telefoner og et nyt samarbejde, så vil OnePlus dog friste endnu flere forbrugere. Den nye samarbejdspartner hedder Hasselblad, som skal hjælpe OnePlus på vej til bedre kamera. Det er en udvikling som vil ske over tre år, men allerede i OnePlus 9-serien ser vi Hasselblads indblanden. Her er det et nyt kamerainterface og endnu vigtigere et fokus på naturlige farver. Ikke nok med det, så er OnePlus 9 Pro udstyret med to high-end kamerasensorer fra Sony, hvoraf OnePlus 9 arver den ene.
Se også: Reparation af OnePlus 9
OnePlus-telefoner som vi kender dem
Der er ikke noget revolutionerende over OnePlus 9-serien, men det er stadig nogle af markedet bedste telefoner, med mange forbedringer, både indeni og udenpå. Det nye design med flotte farver vil friste i butikkerne, og den hurtige ydelse, flotte skærm og ekstreme opladning er vanedannende.
Men vi kommer heller ikke uden om, at det er to dyre telefoner – også selvom de er billigere end konkurrenternes flagskib. Så det er også et køb som skal overvejes, og måske også spares op til.
Skal du have en af de nye OnePlus-telefoner? Deltag i afstemningen herunder.
Se også: Bedste pris på OnePlus 9 og 9 Pro