OnePlus Nord er en stor succes i Danmark

Det går strygende for OnePlus i Danmark, ifølge en ny undersøgelse. Den nye og billigere OnePlus Nord har vist sig at være uhyre populær.

OnePlus Nord er en stor succes i Danmark

En undersøgelse udført at CounterPoint Research viser, at det går utroligt godt for OnePlus i Finland, Holland og ikke mindst Danmark. Og her er det specielt premium mellemklasse-mobilen OnePlus Nord, som har vist sig at være populær.

Læs også: Nyt om mobilteknologi & telebranchen

Den bedst sælgende premium mellemklasse-mobil

OnePlus konkurrerer mod store Android-producenter som Samsung og Huawei i Danmark, men har ifølge undersøgelsen klart  sig ekstremt godt. Specielt når vi kigger på Android-telefoner i prisklassen under 250 til 399 dollars, hvori vi finder OnePlus Nord. OnePlus Nord blev lanceret tidligere i år med en vejledende pris på 3.299 kroner.

OnePlus Nord fik generelt rosende ord med på vejen hos anmeldere, og Nord fik flotte 5,5 ud af 6 i vores test.

Faktisk har OnePlus Nord vist sig at være så populær i Danmark, at ingen anden Android-telefon i prisklassen har solgt som denne. Og dermed har OnePlus solgt andenflest mobiler i prisklassen, med en andel på 25 procent, efter Samsung med 38 procent.

OnePlus indtager også andenpladsen, når det gælder 5G-telefoner i Danmark i tredje kvartal. OnePlus Nord var den tredje mest populære 5G-enhed, tæt fulgt af OnePlus 8 Pro 5G.

OnePlus CounterPoint Research
Det går fremad for OnePlus i Danmark. Billede: CounterPoint Research

OnePlus’ flagskib også populær

Det er svært at komme uden om Samsung, når der skal sælges Android-flagskibstelefoner – også for OnePlus. Samsung tager nemlig 53 procent af lagkagen, men igen finder vi OnePlus som det næststørste Android-mærke. Blandt flagskibene har OnePlus en markedsandel på 19 procent, hvilket er drevet af OnePlus 8 Pro.

I første kvartal af 2021 forventes OnePlus af lancere et nyt flagskib, OnePlus 9 Pro med Snapdragon 888, som der er er store forventninger til.

Læs også: Nyeste nyt om OnePlus 9, 9E og 9 Pro

Flere artikler om Oneplus Nord

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om temaet. Daniel Søgaard Hald holdt fast i sin interesse i tematikken. Efterfølgende d. 24/11/2020 bragte vi artiklen; Test af OnePlus Nord N100 – For mange kompromisser – Følg det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om emnet her..