AirPlay 2 er nu tilgængelig til Libratones ZIPP- og ZIPP MINI-højtalere
Libratone annoncerede i går, at AirPlay 2 er tilgængelig til ZIPP og ZIPP MINI-højttalere. Opdateringen gør det let for Libratone brugere at streame musik eller podcasts fra deres Apple-enheder, og kombinere ZIPP-højttalere i grupper for at afspille musik overalt i hjemmet.
Læs også: Test: Libratone Track+ – Det er dansk lyd og det er lækkert
“Med AirPlay 2 kan brugere styre hvad der afspilles på deres ZIPP fra en iPhone, iPad, Apple Watch, Apple TV og HomePod eller ved at spørge Siri. Med 10 timers batteritid giver ZIPP-serien lytterne et fleksibelt bærbart multiroom-system, og det gør ZIPP til en perfekt ledsager til HomePod.” – skriver Libratone i en pressemeddelelse.
Libratone skriver videre: “Libratone redefinerer trådløse højttalere ved at kombinere bekvemmelighed med fyldig lyd og multiroom-funktioner fra traditionelle WiFi-højttalere, formet i et moderne design.”
For at opdatere til AirPlay 2 skal ZIPP-brugere downloade Libratone app’en fra App Store og følge instrukserne til softwareopdateringen. Opdateringen er ganske gratis og tillader kompatibilitet på tværs af ZIPP-serien.
Læs også: Libratone præsenterer to nye højtalere
ZIPP-serien kan købes i Apple-butikker i hele Europa og hos udvalgte forhandlere i Danmark. Find mere information om forhandlere her.