Android 9 Pie med One UI nu klar til Galaxy Note 9

Danske Samsung Galaxy Note 9 enheder får nu Android 9 Pie, inklusiv den nye One UI brugerflade.

Android 9 Pie med One UI nu klar til Galaxy Note 9

Samsung Galaxy Note 9 er blevet næst i rækken til at få producentens nyudviklede One UI brugerflade. Android 9 Pie er netop blevet klar til download, to uger efter Galaxy S9 og S9+ blev opdateret. Opdateringen fylder hele 1,6 gigabyte og byder på en lang række forbedringer. 

Ligesom opdateringen til Galaxy S9, så byder den på en aftentilstand, hvor brugerflade bliver mørk, samt forbedrede notifikationer og tastatur. Der er også inkluderet januars sikkerhedsopdatering.

Galaxy note 9 android 9
Android 9 Pie med One UI til Galaxy Note 9. Foto: Mobilsiden.dk

Her er nyhederne

One Ul

– Indhold, indstillinger og andre oplysninger er blevet omarrangeret, så du kan fokusere på din opgave.

– Interaktive elementer er blevet flyttet til bunden af skærmen, så de altid er nemme at komme til.

– Nye design og funktioner som f.eks. Aftentilstand hjælper dine øjne med at slappe af.

Meddelelser
– Du kan svare på beskeder direkte i informationspanelet.

– Miniaturebilleder er inkluderet i meddelelser om beskeder.

– Hvis du vil aktivere eller deaktivere alle meddelelser i en kategori, skal du trykke en gang på kontakten i appens meddelelsesindstillinger.

Samsung-tastatur
– Nye Unicode 11.0-emojis.

– Nye tilpassede temaer ændrer dit tastaturs udseende baseret på farverne i den omgivende app.

– Flydende tastatur er tilgængeligt i alle apps og har nye indstillinger for størrelse og gennemrigtighed.

– Du kan angive en tilpasset forsinkelse for berør og hold.

Opdateringen byder på meget andet end ovennævnte. Opdateringen rulles som sagt ud netop nu. Tak for tippet Christina.