Android opdateringer afslører nye Nexus enheder

Androids detaljerede ændringslog har det med at være sladrehanke og KitKat 4.4.3 er ingen undtagelse, og viser to nye modeller

Android opdateringer afslører nye Nexus enheder

Når Google udsender opdateringer til deres styresystem, Android, kan man en gang i mellem spotte kælenavne for kommende Google produkter.

Ved hver opdateringen er der en ændringslog som beskriver hvilke forbedringer opdateringen byder på, og det er også tilfældet med Android 4.4.3. I loggen finder finder vi også hvilke enheder der er kompatible og her dukker Nexus 5 og Nexus 7 selvfølgelig frem, men også to nye enheder dukker op.

De to enheder går under kælenavnene ”Flounder” og ”Molly”. “Flounder” betyder fladfisk på engelsk, men Google er næppe ved at starte en fiskefabrik, faktisk har Nexus smartphones og tablets altid fået fiskenavne som kælenavne og da der står, at det er HTC som står bag Flounder, er det formentlig en bekræftelse på, at HTC skal lave den næste Nexus tablet.

Ændringsloggen afslører desværre hverken skærmstørrelse, CPU hastighed, men Androidcentral har dog fundet spor af Nvidia Tegra i koden, så det må betyde, at den næste tablet fra Google kontrolleres af et Tegra chipsæt.

Resten af informationerne må vi vente til en HTC Nexus tablet officielt bliver lanceret. Lanceringen formodes at være i juni under Google IO konferencen.

”Molly” giver derimod ikke umiddelbart mening i fiskeuniverset, men i ændringsloggen har Google været så venlige at skrive ”SET_TOP_BOX”. Set-top boxe er typisk små enheder som du tilslutter dit TV. En af de mest populære set-top boxe er fra konkurrenten Apple, kaldet Apple TV.

Så det tyder på at Google vil lave en konkurrent til Apple TV, og så kan gætterierne ellers gå i gang. Men før ”Molly” har der været snak om et Philips TV der kørte Android, så det kan være, at Google vil lave deres egen boks som gør at alle TV med HDMI kan køre Android TV. Ved Molly nævnes Nvidia igen, men heller ikke her, er der spor af hastighed eller andre specifikationer.

Med disse to enheder på vej, glæder du dig så til Google IO I slutningen af juni?

Videre om emnet

Historiens videre forløb. mobilsiden gik videre med sagen. 8/5/2014 vinklede vi sagen videre med en artikel der stillede skarpt på Apples iPad topper igen på kundetilfredshed – efter ny tendens kan det være slut – Du kan læse den her. Seneste nyt om emnet finder du her.