Apple advarer mod noget iPhone 6 tilbehør
Covers og cases med magneter eller metal i har haft den uforudsete effekt, at de har kunnet forstyrre kameraet i iPhone 6 Plus. Derfor advarer Apple mod brugen af cases og tilbehør med magneter og metal.
Læs også: Nye, strengere krav til iCovers
Apple har dog ikke været ude med stor fanfare og advare sine brugere. Advarslen mod disse uønskede påvirkninger står i et supportdokument, som Apple har opdateret i månederne efter lanceringen af iPhone 6 og iPhone 6 Plus.
Magnetismen kan påvirke den optiske billedstabilisering i iPhone 6 Plus, og det er grunden til, at nogle oplever problemer.
Læs også: Apple overvejer lille iPhone næste år
Ud over denne advarsel til kunderne så skulle Apple også have advaret nogle producenter. Deltagerne i Apples MFi-program, som står for Made For iPhone/iPad/iPod, har fået at vide, at det kan have en negativ virkning med metaller og magnetisme i deres tilbehør.
Ud over kameraet har nogle brugere også oplevet problemer med NFC-chippen i iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Dette er dog lige nu kun relevant i USA, hvor NFC bliver brugt i forbindelse med Apple Pay, som ikke er i Danmark endnu.
Historiens videre kronologi
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. mobilsiden fulgte op på sagen. 4/12/2014 pustede redaktionen nyt liv til historien med historien Apple overvejer lille iPhone næste år – Artiklen finder du her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om iPhone..