Blog: Stadig i tvivl om den nye iPhone
Datoen for den danske lancering af iPhone 3G S nærmer sig med hastige skridt.
Derfor er det også snart, at jeg skal beslutte mig for om jeg skal have en. Ihvert fald hvis jeg skal have den fra starten af, hvilket jo også er lidt af det sjove.
Men jeg må sige jeg stadig venter spændt på at se hvor stor konkurrencen bliver på prisen de tre teleselskaber imellem.
Telia kører igen i år midnatslancering i Danmark. Gad vide om det bliver en ligeså stor event som det var sidste år? I andre lande, hvor iPhone 3G S er udkommet, er det sket med succes. Se blandt andet denne video af hvordan det foregik i Australien.
Personligt mangler jeg stadigvæk en pris for, at vide hvad min beslutning er. Men jeg hælder lidt til måske at købe den nye, trods jeg stadigvæk synes det er rigtig træls den ikke har ændret sig designmæssigt.
Især plastikbagsiden går mig lidt på. Jeg synes stadig min egen første generation iPhone er lidt mere eksklusiv at se på.
Mon der er nogen af jer andre der er blevet mere sikre på om I skal have den nye iPhone eller ej?
Læs også
Blog: Skal, skal ikke, udskifte min gamle iPhone
Blog: Mit år med iPhone