Børn laver fejlopkald til 112 med gamle mobiler

Mange børn forstyrrer alarmcentalerne med opkald fra aflagte telefoner.

Børn laver fejlopkald til 112 med gamle mobiler

Selvom mobiltelefonen ikke indeholder sim-kort kan den stadig ringe til alarmcentralen 112. Det glemmer mange forældre, når den aflagte mobil gives til ungerne som legetøj.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi får de op mod 200 opkald per dag fra legetelefoner, skriver JydskeVestkysten.

Politiet råder forældre til ikke at give kasserede mobiltelefoner til ungerne, eller i det mindste pille batteriet ud.

Otte ud af ti opkald i oktober måned til alarmcentralen var fejlopkald.