Danmark må vente på Nokia Lumia 710 og 800

Der går et par måneder endnu, inden Nokias nye Windows Phones, vil kunne købes i Danmark.

Mobiltelefoner

Da Nokia annoncerede deres nye Windows Phone enheder, Nokia Lumia 800 og Lumia 710, gjorde de et stort nummer ud af, at produkterne allerede var på vej fra fabrikken i Finland, og ud til de første kunder i Frankrig, Tyskland, Italien Holland, Spanien og Storbritannien, som får Lumia’erne på butikshylderne i november måned.

Men i Danmark må mobilkøberne væbne sig med tålmodighed et par måneder endnu, oplyser Nokia.

– ”Vores nye smartphones kommer til salg i Danmark tidligt i 2012, ” fortæller Ruhne Fiala, landechef i Nokia Danmark, til Mobilsiden.dk.

Han ønsker ikke at komme en mere præcis dato nærmere, men andre kilder taler om en mulig salgsstart i januar måned.

Nokia Lumia 800 har en vejledende udsalgspris på lige under 4.000 kroner. Lumia 710 bliver omkring 1.000 kroner billigere.

Læs også: 
 – De første indtryk af Nokia Lumia 800