Danskerne fortsætter fravalget af fastnettelefonen
Fastnettelefonen bliver oplever endnu en gang tilbagegang. det viser Energistyrelsens nyeste tal om telestatistikken her i landet.
Læs også: Telenor: nu får iPhone lynhurtig 4G-telefoni
Her vil det fremgå, at antallet af fastnetabonnenter i Danmark er faldet med ti procent på seks måneder fra 749.000 til 674.000. Tallene er fra sidste halvår i 2014 og første halvår af 2015.
Samtidig er den tid, vi bruger på at tale i fastnettelefoner faldet fra 1.109.000 millioner minutter fra første halvår 2014 til 897.000 millioner minutter i første halvår 2015. Det svarer til et fald fra år til år på 19,2 procent.
Læs også: TDC sætter turbo på 4G-netværket
Det er en velkendt trend, at fastnettelefonen er på vej ud, og Morten Christiansen, CEO for 3 Danmark, siger om de nye tal i en pressemeddelelse:
“Tallene fra Energistyrelsen viser, at mobilen er danskernes foretrukne kommunikationsmiddel. Udover sms, e-mail, sociale medier og diverse apps, så bruger vi også mobilen til de korte, hurtige opkald og de lange, hyggelige samtaler, der førhen var reserveret til fastnettelefonen.”
Mobilt data fortsætter fremmarch
Mens det går tilbage for fastnettelefonerne, så er der stadig stor fremgang i brugen af mobildata. Mobildataforbruget steg herhjemme fra første halvår 2014 til samme tidsramme sidste år med 83 procent.
Dermed bruger danskerne lige under 90.000 TB mobildata om året, og noget af det kan måske være udskiftningen af SMS med tjenester som Facebook Messenger og WhatsApp. Antallet af SMS’er faldt nemlig med 10,5 procent fra 4,4 til 4 mia.
Læs også: 3 styrker netværket med Telia-aftale
Derudover var der også et mindre hop i tale på mobilnetværk – taletrafikken her steg med 4,9 procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015. Dertil kommer dog, at flere tjenester og udbydere begynder at tilbyde tale over WiFi.
Samler man tallene for mobiltelefoni og fastnettelefoni, så er der dog et lille faldt i traditionel tale i samme periode – danskerne talte 0,4 procent mindre i telefon på den traditionelle måde over et talesignal, altså hvis man fraregner eventuel tale over dataforbindelsen.
Læs hele Energistyrelsens opgørelse af telestatisik her.