Den hvide iPhone 4 kommer i starten af 2011
Den hvide version af iPhone 4 skulle egentlig have været på markedet samtidig med den sorte, i juli måned. Men den er af flere omgange blevet forsinket og udskudt.
Angiveligt fordi det ikke er lykkes nogen af Apples underleverandører at levere en ‘skal’ i den helt rigtige hvide farve, som Apple kunne godtage.
I en pressemeddelse i oktober fortalte Apple kortfattet:
-“Vi er kede af endnu engang at skuffe kunder, der venter på den hvide iPhone, men vi har besluttet at udskyde frigivelsen til foråret.”
Og det lader til, at det holder stik denne gang.
I en annonce skriver Apple nemlig, at den hvide iPhone bliver tilgængelig i foråret af 2011. Apple har dog ikke bekræftet annoncens rigtighed.
Læs også:
– Hvid iPhone 4 forventes først i 2011
– Sådan får du fingerne i en hvid iPhone 4