Disse mobiler kommer i november
November måned vil i år byde på mange interessante smartphones, fra billige men kompetente budgetmobiler fra blandet Microsoft og OnePlus til top flagskibe med imponerende teknikblad fra Sony og igen, Microsoft.
Samtidig bliver det måneden hvor Googles to nye Nexus telefoner vil ryge i den danske handel, mens HTC’s nyeste flagskib, One A9, vil få debut.
Google Nexus 5X og 6P
Søgegiganten akkompagnerer, vanen tro, deres nyeste version af Android med Nexus-enheder der skal vise både entusiaster, udviklere og andre mobilkøbere, hvordan selskabets Android-styresystem tager sig bedst ud.
I år rulles Android 6.0 Marshmallow ud, med væsentlige funktioner som søgefunktionen Now on Tap, strømsparefunktionen Doze, strammere kontrol med applikationers tilladelser samt integration af fingeraftrykslæseren til mobilbetaling.
Se også: Google LG Nexus 5X – Første test
I år lancerer Google dog to telefoner som Marshmallow kan opleves på: den mindre, og billigere Nexus 5X produceret af LG, samt den større, finere og dyrere Nexus 6P udviklet i samarbejde med Huawei.
Nexus 5X byder på et 5,2” Full HD display, hexa-core processorkræfter, 2GB RAM samt enten 16 eller 32GB lagerplads.
Den større Nexus 6P kan mønstre et større, skarpere 5,7” Quad HD display, lækkert aluminiumsfinish med frontvendte højtalere, fuld octa-core power, 3GB RAM samt 32, 64 eller 128 GB lager.
Begge telefoner vil byde på et stærkt kamera på 12 megapixels, der ved hjælp af ekstra store pixels og laserfokus, vil sørge for gode resultater, selv i mørke omgivelser.
LG Nexus 5X vil debutere den 9 november til vejledende 3.590 og 3.990 kroner for henholdsvis 16 og 32GB lager. Klik her for at få den bedste pris på mobilpriser.
Huawei Nexus 6P kan fås fra den anden halvdel af november til vejledende 4.999, 5.499 og 5.999 kroner for henholdsvis 32, 64 og 128 GB lager. Søg på mobilpriser.dk og få den bedste pris.
Se også: Sammenligning: Her er forskellen på Nexus 5X og Nexus 6P
Sony Xperia Z5 Premium
Søger du det ultimative inden for mobiltelefoni, vil Sonys überflagskib muligvis være telefon for dig.
Den deler octa-core kræfter med Sonys øvrige Z5-telefoner, men den kommer med et eksklusivt spejlblankt finish med sig – og bringer især en hyperskarp skærm med 4K opløsning med sig.
Selve skærmen er på 5,5 tommer, hvilket placerer telefonen i den såkaldte phablet-segment, men er med sin vandtætte konstruktion den første stormobil, der kan tåle at blive plasket til.
På kamerafronten, er Z5 Premium ekviperet med et ambitiøst 23 megapixel kamera med f/2,0 optik. De mange megapixels gør, at Sony tilbyder op til 5x digital zoom, så du kan komme tættere på det, du fotograferer.
Sony kommer med Android Lollipop 5.1, men er lovet en snarlig opdatering til Android 6.0 Marshmallow. Der følger 32GB lagerplads, der dog kan udvides via micro-SD, samt 3GB RAM.
Sony Xperia Z5 Premium vil få salgstart i midten af november til vejledende 6.499 kroner. Få den bedste pris her.
Se også: Sony Xperia Z5 – Første møde med Sonys tre tenorer
OnePlus X
Selskabet bag de selvudnævnte flagskibsdræbertelefoner, vil slippe en ny interessant mobil ud i november: Oneplus X.
Den byder på gode specifikationer, der minder om hvad topmobiler bød på igennem 2014 – men til en markant lavere på pris omkring to tusinde kroner.
For det beskedne beløb får du en telefon med en veldrejet konstruktion i glas og aluminium, der akkompagneres 5 tommer AMOLED Full HD skærm og af Snapdragon 801 quad-core kræfter.
Dertil kommer 3GB RAM, 16GB lager der kan udvides og dual-SIM funktion. Softwaren læner sig tæt op ad Googles rendyrkede Android 5.1 Lollipop, som samtidig krydres med smarte genveje til apps og en høj grad af brugertilpasning.
Kameraet er på 13 megapixels og er ledsaget af en lyssttærk f/2,0 optik. Frontkameraet er på 8 megapixels.
Oneplus X får salgsdebut på selskabet egen hjemmeside den 5. november men vil kræve en invitation før denne kan erhverves. I december vil selskabet dog give mulighed for at købe telefonen uden at du behøver en invite.
Læs også: OnePlus X lanceret – Gode specs til en skarp pris
HTC One A9
Er du til mindre, men kapable designtelefoner er HTC just ude med en nær flagskibstelefon, der deler mange designelementer med Apples iPhone: One A9.
Den bygger på HTC’s lange tradition for flotte metalmobiler, og forener det med et flot Full HD display på 5 tommer.
Mekanikken er dog ikke med allerlængest fremme, hvor der i stedet satses på en Snapdragon 617 octa-core som ydelsesmæssigt placerer telefonen i den øverste mellemklasse.
Læs også testen: HTC One A9: En chance til?
Dertil følger et godt kamera på 13 megapixels, og den nyeste Android Marshmallow 6.0 software fra Google.
Telefonen debutere allerede i fredags og kan i dag fås fra 4.799 kroner. Klik her for at få den bedste pris på HTC nye designertelefon.
Microsoft Lumia 950, Lumia 950XL og Lumia 550
Flere spændende telefoner fra Microsoft titter frem på horisonten. De kan dog forudbestilles allerede denne måned forud for lanceringen den 3. december.
Først og størst bliver Lumia 950 og 950XL, der som de første Windows 10 telefoner, vil blive bannerførere for Microsofts forenede styresystem til smartphones, tablets, PC’er og spilkonsoler.
For at drage bedst mulig nytte af mulighederne, bundles Lumia 950 og 950XL med et Microsoft Display Dock, hvortil du kan slutte skærm, tastatur og andet tilbehør og dermed få telefonen til at virke som en regulær PC.
Som selvstændige smartphones er Lumia 950 og 950XL også velekviperede, med henholdsvis hexa-core og octa-core processor, 3GB RAM og et 20 megapixel kamera signeret af specialisterne fra Zeiss. Dertil følger 32GB lager og mulighed for udvidelse til at sikre plads til alle dinne apps og filer.
Se også: Microsoft Lumia 950 kamera: lovende resultater
Begge telefoner vil få flotte AMOLED skærme med quad HD opløsning, Lumia 950 vil dog være mindst med et 5,2” display, mens Lumia 950XL, som navnet antyder, vil byde på 5,7” storskærm.
Begge telefoner fås enten i sort eller hvid plast og vil koste henholdsvis 4.999,- kroner for Lumia 950 og 5.499,- kroner for Lumia XL.
Er budgettet mindre og ønsker du at prøve det nye Windows for mobiltelefoner af, har Microsoft et nyt budgetbud på vej i form af Lumia 550.
Her får du 4,7” HD-skærm, quad-core processor på 1,1 GHz samt 1GB RAM. Til at fotografere, medfølger et 5 megapixel kamera og 8GB lagerplads der kan udvides med op til 200GB micro-SD.
Lumia 550 får ligeledes debut den. 3 december til en moderat pris på et tusinde kroner.
Klik her for den bedste pris på Lumia 950.
Klik her for den bedste pris på Lumia 950XL.
Klik her for den bedste pris på Lumia 550.
Seneste nyt i fortællingen
Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 9/10/2015 fulgte redaktionen op med historien; Får min telefon Android 6.0 Marshmallow – og hvornår? [Opdateret] – Artiklen kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..