Disse telefoner understøtter eSIM fra Telia

Efter flere henvendelser fra vores læsere, har vi kontaktet Telia for den fulde liste over telefoner, der understøtter eSIM - se den her:

Disse telefoner understøtter eSIM fra Telia

I går skrev vi nyheden om, at Telia fra i dag tilbyder eSIM til alle kompatible enheder. Sidenhen har vi fået flere henvendelser fra læsere, der fortæller, at Telia kun tilbyder eSIM til Apple-produkter – fuldstændigt som teleselskabet 3 også gør.

Læs også: I morgen lancerer Telia eSIM

På den baggrund har vi selvfølgelig taget kontakt til Telia, for at få bvekræftet, hvilke enheder, der faktisk understøtter eSIM på Telias netværk. Listen, som kan ses herunder, er ikke overraskende domineret af Apple, der dog har følgeskab af to Android-enheder.

Motorola Razr 2019
Motorolas RAZR 2019 understøtter eSIM på telias netværk. Foto: Mobilsiden.dk

I en mail fra pressechef hos Telia, Mads Houe, bekræfter han, at Telia tilbyder eSIM til andre enheder end Apples. Det er dog to enheder som ikke umiddelbart er hvermandseje. Her er den fulde liste over enheder, der understøtter eSIM fra Telia:

Apple:

  • iPhone Xs/Xs MAX
  • iPhone Xr
  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro/11 Pro Max
  • iPad Pro 2018
  • Apple Watch serie 3/4 og 5

Samsung:

  • Galaxy Fold

Motorola:

  •  RAZR 2019

Som I kan se, er det altså kun de dyre, foldbare telefoner fra Samsung og Motorola, der understøtter eSIM – altså udover Apple. Derudover fortæller Mads Houe, at tillægstjenesten, “Nummerdeling”, kun tilbydes til Apple Watch. Vi skal også lige nævne, at eSIM i skrivende stund kun tilbydes til privatkunder.

Mere om tematikken

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 16/12/2019 blev bolden spillet videre med artiklen om I morgen lancerer Telia eSIM – Læs fortsættelsen her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.