Endelig: Dato for afsløring af ny Nokia

Nokia X med "notch" offentliggøres 16. Maj.

Endelig: Dato for afsløring af ny Nokia

HMD Global er snart klar til at lancere en af de meste omtalte telefoner i øjeblikket. Telefonen som indtil videre kaldes Nokia X, eller X6 ifølge nogle rygter, er godt nok allerede blevet vist ved en udstiling i Kina.

Det finske firma holder et arrangement i Kina, hvor alle Nokias telefoner bliver fremvist. Udover de telefoner der allerede er på markedet, udstiller HMD Global også en som slet ikke er annonceret endnu, nemlig Nokia X.

Læs også: Ny Nokia smartphone på vej

Nokia X Invitation
Sådan ser invitationen ud. Man kan tydeligt se dato og skærmhak. Foto: Nokiamob.net

I den bydel hvor HMD Global afholder udstillingen er der endda opstillet reklamer for Nokia X, på trods af at telefonen ikke ventes offentliggjort før om et par uger.

Selvom telefon altså er udstillet, er der heller ingen informationer om dens specifikationer. Ligesom enheden skal være låst så ingen kan smugkigge i hardwarespecifikationerne.

Ifølge en officiel invitation fra HMD Global bliver Nokia X afsløret den 16. Maj, hvilket er samme dag som OnePlus afslører deres OnePlus 6.
Selvom invitationen ikke nævner noget om Nokia X, forestiller den en telefon med det berygtede hak, eller “notch”, i skærmen. Da Nokia endnu ikke har lanceret en smartphone med “notch”, virker det sandsynligt, at det er netop den de vil annoncere.