Fjernsynet kører med smartphonen ved hånden

En ny rapport fra Google sætter fokus på, hvordan vores medieforbrug ser ud og hvordan det har forandret sig.

Fjernsynet kører med smartphonen ved hånden

Vi bruger computeren på arbejdet, smartphonen når vi er på farten og enten den bærbare eller tablet-computeren når vi er hjemme til at finde informationer. Den adfærd kalder Google i en ny rapport for ”fler-skærms-adfærd”.

Der er fire forskellige skærm-platforme hvor vi får vores informationer fra; PC’en, smartphonen, tabletten og fjernsynet. De står for 90 procent af medieforbruget i USA eller hvad der svarer til 4,4 timer om dagen. Det betyder også, at der ikke er meget tid tilbage til radio, aviser, bøger og lignende.

Mere interessant er det dog faktisk, at 90 procent af brugerne skifter mellem enhederne for at nå frem til deres mål. Det kunne eksempelvis være søgning efter billet til en koncert, som starter på telefonen, men selve bestillingen sker på computeren.

77 procent af Tv-seerne fortæller også, at de benytter en anden enhed mens de ser fjernsyn. Det er altså næsten mere almindeligt end ikke, at sidde med telefonen eller tablet-computeren, mens man ser fjernsyn.

Du kan læse hele Googles rapport her, hvor 1611 personer har deltaget i.

Fortsættelse:

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. d. 31/8/2012 fulgte vi historien op med artiklen om Huawei MediaPad 7 Lite – 370 grams powerKlik her for fortsættelsen.. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..