Foldbar Google Pixel Fold på vej: Her er hvad vi ved

Googles Pixel Fold ligner en direkte konkurrent til Samsungs populære Galaxy Z Fold-serie. Her er alt vi ved om Googles kommende foldbare mobil.

Foldbar Google Pixel Fold på vej: Her er hvad vi ved

Når det gælder de foldbare telefoner, er Samsung uden tvivl den altdominerende producent lige nu. Flere producenter har forsøgt at nuppe en bid af lagkagen, men uden det store held. Det kunne dog tyde på, at Google kunne blive Samsungs største udfordrer endnu. Her er hvad vi ved om den kommende Google Pixel Fold.

Se også: Test af nyeste smartphones

Googles første foldbare mobiltelefon

Med stor succes og flotte testresultater lancerede Google sidste år deres bedste smartphones til dato. Pixel 7 og Pixel 7 Pro blev derudover de første telefoner i serien, der officielt er kommet til Danmark. Det skulle dog samtidig have været på samme tidspunkt i oktober 2022, at man forventede Google ville fremvise Pixel Fold – deres første foldbare mobiltelefon. Der kom dog ingen Pixel Fold, men rygterne bliver ved med at dukke frem. Her tager vi et kig på de mest interessante rygter om Pixel Fold.

Pixel Fold vil være Googles første forsøg på at komme ind på markedet for foldbare smartphones. Med den vil Google udfordre veletablerede producenter af foldbare telefoner, herunder specielt Samsung og deres Galaxy Z Fold-serie. Pixel Fold er endnu ikke blevet officielt annonceret, men vi ved allerede noget om dens pris, lanceringsdato, design og meget mere.

Der er kommet detaljerede renderinger af Pixel Fold baseret på informationer fra anonyme kilder. Som tidligere rygter har antydet, forventes den foldbare Pixel at dele et lignende design som Samsung Galaxy Z Fold. Den ser dog ud til at have et velkendt Pixel-look.

Google Pixel Fold: Kilde: HowToiSolve

Stor foldbar skærm

Pixel Fold får en stor foldbar skærm – leveret af Samsung – på 7,6 tommer og med 120 Hz opdateringshastighed. Når Pixel Fold er foldet sammen har den en 5,8 tommer skærm på ydersiden.

Ydeevnen forventes at komme fra en Google Tenser G2-chip, som vi allerede kender fra Pixel 7-serien. Hertil er der Googles egen sikkerhedschip og 12 GB RAM.

Når man snakker om Pixel-telefoner bliver man også nødt til at snakke om kameraet. Det ligner, at Pixel Fold ikke helt vil kunne matche Pixel 7 på kamerakvalitet. Den skulle angiveligt få hardware ala Pixel 6, der dog også leverer rigtig god kamerakvalitet.

Lancering og pris på Pixel Fold?

Et rygte om lancering af Google Pixel Fold er netop dukket om. Det fortæller, at Pixel Fold bliver lanceret i maj 2023. Prisen på Pixel Fold skulle angiveligt blive 1.799 dollars (direkte omregnet er det 12.600 kroner), og den bliver derfor ikke en billig mobiltelefon.

Se også: Nyheder om smartphones