Fra i morgen kan du forudbestille iPhone XR

Fredag den 19. oktober kan iPhone XR forudbestilles hos Apple og en række teleselskaber.

Fra i morgen kan du forudbestille iPhone XR

“Den nye iPhone XR integrerer banebrydende teknologi fra iPhone XS i et glas og aluminiumsdesign med en fantastisk 6,1 tommer Liquid Retina-skærm – det mest avancerede LCD-display i en smartphone.” – Skriver Apple om iPhone XR.

Læs også: Test: Apple iPhone XS og XS Max – Bedre men dyrere

Apple åbner for forudbestillinger via deres hjemmeside i morgen klokken 09:01. Samtidig kan man også forudbestille telefonen hos en lang række danske teleselskaber.

Iphone XR
iPhone XR i alle tilgængelige farver. Foto: apple.com

iPhone XR kommer i tre varianter med seks farvevalg. 64 GB, 128 GB og 256 GB, alle tilgængelige i farverne sort, hvid, blå, gul, koral og (PRODUCT)RED. For hver telefon Apple sælger i (PRODUCT)RED går der et bidrag direkte til Den Globale Fond til bekæmpelse af aids. Priserne starter ved 6.699 kroner hos Apple. Det gælder både Apples hjemmeside og samtlige fysiske butikker. Derudover kan telefonen også forudbestilles hos autoriserede forhandlere og udvalgte teleselskaber.

Læs også: Sammenligning af iPhone XS, XS Max og XR: Her er forskellene

I Danmark kan iPhone XR forudbestilles hos de fleste teleselskaber. Apple dikterer ikke priserne hos teleselskaberne, så det kan variere fra selskab til selskab. Vi har prøvet at danne et overblik over de forskellige priser, men de fleste steder er der endnu ikke oplyst en pris. Hos teleselskabet 3 kan man dog se, at telefonen kan købes på afbetaling til en pris der starter ved 194 kroner om måneden, hvilket i sidste ende skal give en mindstepris på 6.820 kroner.

Opfølgning på sagen

Interessen for temaet fortsatte. mobilsiden fortsatte fortællingen. 18/10/2018 gik vi videre med fortællingen Russisk luksusmærke lancerer iPhone med analogt ur på bagsiden – Historien kan du læse her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..