Gamle mobiltelefoner ender i skuffen

Der tales om, at indføre pant på mobiltelefoner, så de ikke skal ende i skuffen men i stedet afleveres til korrekt genbrug.

Gamle mobiltelefoner ender i skuffen

Der blev sidste år solgt 1,372 millioner smartphones i Danmark, men en undersøgelse foretaget for Ingeniørforeningen viser, at det langtfra er alle, som afleverer deres gamle mobiltelefoner på genbrugsstationen. Det skriver Politiken.dk.

Faktisk lægger to ud af tre danskere deres gamle mobiltelefoner i skuffen, mens kun hver femte afleverer den aflagte mobil korrekt til genbrug.

 – ”Mobiltelefoner indeholder metaller, der er meget sjældne og værdifulde, og stoffer som er skadelige for miljøet. Og selv om kun meget få angiver, at de smider mobiltelefonerne i skraldespanden, kan man godt frygte, at de efter et stykke tid i skuffen ryger i skraldespanden under en oprydning,” siger Per Højbjerre, formand for Ingeniørforeningens Teknologiudvalg.

Ingeniørforeningen mener, at det måske vil hjælpe hvis man indførte pant på mobiltelefonerne, da telefonerne består af flere genanvendelige materialer som plastik, glas og aluminium. Dette bakker 62 procent af befolkningen op, ifølge en undersøgelse foretaget af Userneeds.

 – ”Med pant kan man sørge for, at ressourcerne bliver afleveret det rigtige sted. Specielt med mobiltelefonerne kunne det være en god idé. Et udtjent fladskærms-tv gemmer man jo ikke i et skab, men mobilernes størrelse gør tydeligvis, at det nemmeste er at gemme dem i en skuffe,” siger Per Højbjerre.

Undersøgelsen viser også, at jo højere panten var jo flere vil afleverer dem.

Elretur, der er forbrugerelektronikbranchens organisation til indsamling og genanvendelse af elektronik, er dog ikke meget for en pantordning.

 – ”Vi er ikke meget for bureaukrati og tunge systemer, og hvis man ville indføre en pantordning, blev man jo nødt til at bede folk om dokumentation for, at de selv havde købt mobiltelefonen,” siger Peer Lund-Thomsen, der er direktør i Elretur, med henvisning til, at man ellers ville kunne opleve folk komme for at aflevere 500 mobiltelefoner indsamlet i Tyskland.

Efter sommerferien vil en lovbekendtgørelse om indsamling af småelektronik blive sendt i høring.

Efterfølgende om temaet

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. mobilsiden fulgte op på historien. 4/6/2013 blev bolden spillet videre med artiklen om Mobiltelefoner.dk ApS er under konkurs – Følg det videre forløb her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..