Gør din iPhone retro på den fede måde
Forleden dag fandt jeg en gammel Sony Sports Walkman – du kender den godt: gul, firkantet, vandtæt…og totalt 80’ernes svar på en iPod!
Og nu kribler det i hele mit nørdede legeme, for at finde en lodde-elektrode nørd, der kan forvandle mit fund til en fuldt funktionel iPhone / iPod case!
Øjensynlig er jeg ikke den eneste der har et øje i 80’erne: Fred & Friends lover at deres totalt fede retro Tuned Up iPhone case passer til både iPod Touch, iPhone 3G, 3GS og 4, for således på magisk vis at forvandle dit iDevice til et kassettebånd – komplet med kassette-hylster til at putte “båndet” i.
Som en ekstra kicker, kan dette hylster åbnes på den forventede facon, hvorfor man, når man åbner den heeeele vejen, pludselig sidder med en stand, der holder dit iDevice mens du ser film – liret!
Desværre er der endnu ikke nogen pris på Tuned Up.