Google dropper Samsung Exynos-chips i Pixel 10
Ifølge nye rygter vil Google få 5G-modem og chipset fra en anden leverandør i Google Pixel 10-serien, efter mange års udfordringer med Exynos-produkterne fra Samsung.
Valget er eftersigende faldet på taiwanske MediaTek og deres T900-modem.
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler
Store udfordringer med Samsung-modem
Pixel 6, Googles første enhed drevet af Googles egenudviklede Tensor-chipset, brugte et Samsung-modem, som løb ind i utallige problemer med overophedning og dårligt signal.
Google forbedrede Tensor G2 i det følgende års Pixel 7, og det fortsatte med at blive bedre i Tensor G3 i Pixel 8 og i Tensor G4 i Pixel 9.
På nuværende tidspunkt er forskellen stort set ikke mærkbar for den gennemsnitlige bruger, men det kan ikke benægtes, at Googles modem er bagud i forhold til andre.
Google har endda internt indrømmet det og sagt, at Tensor-overophedningsproblemer har været den største enkeltstående årsag til, at folk har returneret Pixel-telefoner.
Se også: Top 5: Bedste Android-mobil til prisen
Google har valgt nyt modem fra MediaTek
Derfor har Google nu valgt at droppe Samsung som leverandør af både chipset og modem til Pixel 10-serien, der lanceres senere i 2025.
Google har efter sigende haft et par muligheder på bordet i forhold til valg af nyt modem i Pixel-telefonerne. Google overvejede et modem fra Qualcomm – især Snapdragon X75 – men har besluttet sig for et modem fra MediaTek, der skal bruges i Pixel 10-serien næste år.
Mere specifikt vil Google bruge MediaTek T900, et endnu ikke-udgivet modem.
Der er endnu ingen oplysninger om, hvordan det nye modem vil fungere, men hvis Google har valgt dette, er det sikkert at antage, at virksomheden føler, at det er et bedre valg end de eksisterende Samsung-modemer.
Samsung selv skulle angiveligt bruge Qualcomms nye Snapdragon 8 Elite i alle varianter af den kommende Galaxy S25-serie og det nye Snapdragon X80-modem. Her er der altså heller ikke noget Exynos at finde, hvis man skal tro rygterne.
Se også: Det bliver nu lettere at skifte Android-mobil
Alternativer til Google Pixel 10
Gode alternativer til den kommende Google Pixel 10 er der heldgivis mange af, især hvis vi kigger på telefoner, som snart er tilgængelige på det danske marked.
Her kan nævnes den kommende OnePlus 13, som kommer på markedet i Danmark til januar, Xiaomis kommende topmodel Xiaomi 15 Ulta eller Samsung Galaxy S25 Ultra, som forventes lanceret til januar.
Der er selvfølgelig også den mulighed at kigge på en iPhone, som alternativ til Google Pixel 10, og her er iPhone 16 Pro et godt bud.
Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler