Hele Sony Xperia Z-linjen får Lollipop

Har man en smartphone eller tablet fra Sonys flagskibslinje, så er japanerne netop kommet med gode nyheder

Hele Sony Xperia Z-linjen får Lollipop

Vi har hørt lidt fra HTC, noget fra Motorola og også OnePlus, og nu er det Sonys tur til at fortælle, hvornår og hvilke telefoner, der får Android 5.0 Lollipop. Og Sony fortæller, at det gør Xperia Z-linjen – hele Xperia Z-linjen.

Læs også: Disse mobiler og tablets får Android Lollipop

Helt tilbage fra Sony Xperia Z og hele vejen frem til Sony Xperia Z3 og Sony Xperia Z3 Compact er der slikkepinde i sigte fra Sony. Det samme gælder Sonys tablets i Xperia Z-serien.

Sony har hele 14 modeller, der skal laves en Lollipop-opdatering til, og en enkelt mere, hvis man tæller Sony Z Google Play edition med.

Kommer til næste år

Sony er endda så flinke at fortælle, hvornår vi kan forvente en opdatering begynder at nå ud til brugerne. Japanerne vil begynde at udsende Android 5.0 Lollipop i begyndelsen af 2015.

Læs også: Sony advarer mod at unlocke deres nye mobiler

De første telefoner, der vil få den nye software er Sony Xperia Z3- og Sony Xperia Z2-modellerne og deres vedhæng af variationer.

Sony minder dog også om, at denne slags opdateringer bliver rullet ud i forskellige faser. Det kan altså godt være, at man kan læse om Android 5.0 Lollipop på telefoner i USA, selvom man ikke har fået den herhjemme i lille Danmark.