Her er Morgenfabrikkens mobiler
– "Her er Morgenfabrikken med Uffe, Christiane og Martin ", lyder det fra højtalerne i studiet på The Voice. Den røde lampe lyser, og stemningen skifter fra smalltalk ‘off air’ til fuld koncentration og underholdning ‘on air’.
Ved Mobilsiden.dk’s besøg i det populære morgenshow i fredags, afslørede de kendte værter, at deres mobiler langt fra var de smarteste og nyeste.
– "Min mobil skal kunne ringe og sende SMS", lyder det fra Uffe Holm der stolt viser sin Sony Ericsson W880 i ‘guld’ frem. Men den nye kameramobil C905 gjorde alligevel indtryk. "Det er DEN jeg skal have", blev meldingen.
Martin Veltz har Nokia-hittet N73 i lommen – en telefon han virkede glad for, med undtagelse af betjeningshastigheden. Martin fik også undervejs studeret en HTC Touch Pro – måske hans næste mobil?
Bundskraberen i studiet, mobilmæssigt, er klart Christiane Schaumburg-Müller. Hendes skønne ydre flankeres af Motorola RIZR Z3 – som hun selv beskriver; som en rigtig møgtelefon.
– "The Voice – Danmarks hitstation ", spiller det ud af radiomodtagere landet over. Vores besøg på The Voice er slut…
Efter Mobilsiden.dk har forladt Morgenfabrikken, ringer vores mobil, med meldingen om, at Christiane nu har en Nokia 6600 Fold – og dermed har hun, den nyeste mobil på The Voice’ morgenshow.