Her er vinderen af ASUS ROG Phone 3-konkurrencen

ASUS ROG Phone 3 er blevet lanceret, og en vinder af Mobilsidens konkurrence om et eksemplar af den nye gamingmobil er fundet. Se, om du er den heldige vinder.

Her er vinderen af ASUS ROG Phone 3-konkurrencen

I samarbejde med ASUS satte Mobilsiden 1 styk ASUS ROG Phone 3 på højkant som optakt til lanceringen af den vilde gamingmobil, der fandt sted i onsdags.

Opgaven var simpel. I kommentarfeltet skulle man beskrive, hvordan man troede, ASUS ROG Phone 3 ville blive. Og det var der mange forskellige bud på.

En af deltagerne valgte at skrive et digt om sine forventninger til ASUS ROG Phone 3, og for denne kreativitet har Mobilsiden tildelt Benjamin fra Aarhus sejren og belønnet ham med et spritnyt eksemplar af ASUS ROG Phone 3. Stort tillykke!

Vi sørger for, at den vilde gamingmobil bliver sendt din vej, så du inden længe kan spille løs med AMOLED-skærmen på 144 Hz, den nye Snapdragon 865 Plus-processor med 5G, usynlige ultralydsknapper på siden af telefonen og det store udvalg af gamingtilbehør, der findes til den nye mobil. God fornøjelse med den!

Endte du ikke med at blive den heldige vinder? Bare rolig. Mobilsiden afholder med jævne mellemrum konkurrencer, og der er som regel gode chancer for at vinde, så hold øje. Du kan bestille Rog Phone 3 her.

Læs også: ASUS lancerer ROG Phone 3 – den ultimative gamingtelefon