HTC på vej mod kæmpesucces med Diamond

Der er medvind hos HTC. Alle indikatorer viser, at Touch Diamond bliver selskabets "hero-produkt".

HTC på vej mod kæmpesucces med Diamond

Noget tyder på, at HTC i efteråret vil overraske stort på mobilmarkedet.

Det kommende produkt Touch Diamond, er producentens mest efterspurgte produkt til dato, og nu peger analytikere på at HTCs aktier vil eksplodere i værdi, som direkte konsekvens af produktet.

Finansavisen Barron’s Magazine forventer, at HTC aktien stiger 70 procent næste år, mens bankerne Deutche Bank og Goldman Sachs er mere forsigtige og regner med 30-35 procent.

Også i Danmark mærkes interessen for HTC Touch Diamond.
 – "Både teleselskaber og slutbrugere udviser enorm interesse, hvilket vi ikke tidligere har oplevet så omfattende. Der ligger også mange forudbestillinger rundt omkring i forretningerne", lyder det fra HTC i Danmark.

Distriktscheferne i Teleselskabet 3 vurderer, at omkring 30 procent flere, har været inde i forretningerne for at skrive sig op til en Diamond. "Ikke siden lanceringen af Nokia N95 har vi oplevet så stor interesse for et enkelt produkt", siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3 Danmark.

Diamond slår Nokia

Interessen slår også igennem på Mobilpriser.dk, der hver måned laver statistik over de mest efterspurgte mobiltelefoner i Danmark.

I løbet af juni har Diamond slået Nokia 6500 Classic væk fra førstepladsen. 6500 Classic har ellers har været nummer ét siden december 2007. Mobilpriser.dk kommer ved udgangen af juni med halvårstallene, og det lader til, at HTC stormer ind på Top 20.

Den officielle startdato for Diamond-salget i Danmark er endnu ikke offentliggjort.