HTC Snap – email-mobilen til business
Email på farten er fokus for HTC Snap, der kommer på markedet før sommerferien.
Mobilen vil være i konkurrence med Nokia E71 og Blackberry.
Systemet bag, er Microsoft Windows Mobile 6.1 med et par HTC-tilpasninger.
Email med overblik
“Snap” henviser til Snap-knappen, som sorterer indbakken til kun at vise mails fra udvalgte kontakter.
Funktionen er lavet fordi erhvervsbrugere hver eneste dag, modtager ufattelig mange mails – med ét tryk, viser HTC med et “Snap” kun emails fra en forud-defineret gruppe.
– “Vi erkender, at folk bliver overvældet af en lavine af e-mails. Derfor indfører vi en ‘inner circle’ der gør det nemt for folk at prioritere beskeder fra de vigtigste personer i deres liv ved at trykke på en knap”, siger John Wang, Chief Marketing Officer, i HTC.
Design og batteri
Mobilen er kun 12 mm. tyk og forsiden indeholder skærm og taster. Selvom tastaturet er ‘fysisk’, giver enheden alligevel vibrationsrespons, når der trykkes på knapperne.
Batteriet er på hele 1500 mAh og HTC lover 510 minutters taletid på GSM nettet eller 300 minutter på 3G-nettet.
Snap har også Bluetooth, trådløst netværk, plads til microSD-hukommelse, 2-megapixels kamera og musikafspilning i alle populære formater.
HTC oplyser til Mobilsiden.dk, at Snap kommer til Danmark før sommerferien med dansk tastatur. Prisen ventes lige under 3000 kroner uden abonnement.
Specifikationer
– Vægt: 120 gram inkl batteri
– Hukommelse: ROM 256 MB, RAM 192 MB
– Størrelse: 116.5 X 61.5 X 12.0 mm
– GPS: Indbygget antenne
– Kamera: 2.0 megapixels
Se også:
Video med HTC Snap…