Huawei dropper Windows på telefoner
Huawei lancerede for et par år siden W1, en smartphone med Windows Phone styresystem som vi testede her på redaktionen. Siden er efterfølgeren W2 kommet til, men mere har vi ikke set til Windows Phone fra den kinesiske telefonproducent.
Huawei W1: God Windows Phone til skarp pris
De fortæller nu, at de ingen planer har om at vende tilbage til Microsofts platform. Chef for marketing, Shao Yang, har forklaret hvorfor vi ikke har set flere Windows Phone mobiler fra Huawei.
Ifølge ham er det største problem manglen på frihed, det er alt sammen det samme på tværs af producenter. Huawei nyder at lægge deres Emotion UI oven på Android og man kan derfor skabe sin helt egen karakter. Det kan man ikke gøre på Windows Phone og det bliver derfor sværere at differentiere sig i forhold til andre producenter – “Android er et bedre valg for os” afslutter han.
Måske på tablet
Huawei kaster dog ikke helt håndklædet i ringen, med Windows 10 i horisonten, overvejer Huawei en dual-boot tablet som skal køre Windows såvel som Android.
Det forventes allerede nu at Huawei på Mobile World Congress vil præsentere mindst en ny tablet, det kan være den omtalte dual-boot enhed.
Kilde: TechRadar
Det videre forløb i sagen
Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 15/1/2015 vinklede vi sagen videre med en artikel der tunede ind på Asus transformer T200: nydelig alt-i-en løsning [TEST] – Læs mere her. Få også seneste nyt om temaet her.