Huawei sælger flere smartphones end Apple i 2. kvartal

Huawei har nået en stor milepæl. Producenten har overhalet Apple indenom og er nu den andenstørste smartphoneproducent i årets andet kvartal.

Huawei sælger flere smartphones end Apple i 2. kvartal

Det går godt for Huawei. Rigtigt godt endda. For første gang har den kinesiske producent nemlig formålet at sælge flere smartphones end Apple i et helt kvartal, og dermed kan Huawei nu kalde sig den andenstørste smartphoneproducent – i hvert fald i dette års andet kvartal, som dækker månederne april, maj og juni.

Læs også: Her er mobilproducenternes regnskaber for 4. kvartal 2017

Det viser tal fra analyseinstitutterne Canalys og Counterpoint Research. Fra førstnævnte lyder det, at Huawei har solgt hele 54 millioner smartphones – eller helt præcist 54,2 millioner ifølge sidstnævnte. Det giver en vækst siden samme periode sidste år på hele 41 procent, hvilket kun overgås af den fortsat relativt nye producent HMD Global, som står bag de nye Nokia-smartphones.

2. kvartal 2018 Huawei Samsung Apple
I 2. kvartal 2018 har Huawei solgt flere smartphones end Apple. Foto: Canalys.com

Huaweis overhaling af Apple som den andenstørste smartphoneproducent skyldes først og fremmest, at flagskibsserien P20 har været en stor succes med 7 millioner solgte eksemplarer.

”Huawei har accelereret dets anvendelse af nye teknologier i år med fokus på kunstig intelligens med dets NPU-chipsets og på fotografering med dets tredobbelte kamerasetup. Dets anstrengelser har båret frugt. P20 og P20 Pro blev solgt hurtigere end deres forgængere i de kvartal, de blev lanceret. Uden for Kina har der været mere end dobbelt så mange forsendelser af P20 og P20 Pro som P10 og P10 Plus”, siger Mo Jia, analytiker i Canalys.

En anden årsag til, at Huawei nu har overgået Apple på antal solgte smartphones, er, at der næsten har været stilstand hos Apple, når det kommer til salget af iPhones. Her er der kun sket en vækst på 1 procent, hvor der er blevet solgt 41 millioner iPhones i andet kvartal. Fra Tarun Pathak, som er meddirektør i Counterpoint Research, lyder forklaringen bag Huaweis fremgang som følger:

“Huawei havde et godt andet kvartal i 2018, da det solgte flere smartphones end Apple og dermed kunne få fat i pladsen som den globalt set næstbedst sælgende producent efter syv år i Apple-Samsung-dominans. Huawei har opnået dette ved at lancere smartphones i premium-kategorien og ved at få fat i segmentet for mellemklassemobiler med dets hurtigt voksende Honor sub-brand.”

Pro­du­cent Antal (mio.) Mar­keds­an­del År­lig vækst 
1. Samsung 71,6 20 % -11 %
2. Huawei 54,2 15 % 41 %
3. Apple 41,3 11 % 1 %
4. Xiaomi 33 9 % 43 %
5. Oppo 29,6 8 % -3 %
6. vivo 26,0 7 % 1 %
7. LG 10,2 3 % -23 %
8. Lenovo 9,9 3 % -8 %
9. HMD Global 4,5 1 % 782 %
10. Tecno 4,4 1 % 59 %
11. Andre 75,3 22 % -24 %

Tallene fra de to analyseinstitutter viser, Samsung er gået mellem 8 og 11 procent tilbage i forhold til sidste år, men den sydkoreanske producent sælger fortsat klart flest smartphones – nemlig 72-73 millioner i 2. kvartal. Tendensen er dog svagt nedadgående for Samsung over de seneste år.

Apple ser også ud til at have en meget lille nedadgående tendens i salget af iPhones, men der er til gengæld enorme udsving i salget, da det klart peaker i 4. kvartal efter hver september-lancering. Derfor må Huawei også regne med at give pladsen tilbage til Apple, når resultatet fra 4. kvartal kommer næste år. Til gengæld kan der blive tæt kamp mellem de to om, hvem der er næststørst i 3. kvartal.

Flere nyheder i sagen

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. mobilsiden fulgte op på sagen. 18/7/2018 gik redaktionen videre og publicerede nyheden Min perfekte smartphone – hvordan er din? – Du læser den her. Se også seneste nyt om temaet her..