Huawei teaser for smartphone med hul i skærmen
GSMArena har været heldige at få et eksklusivt kig på en reklame for hvad der skulle være et kommende Huawei event. Den skulle angiveligt være for et event der vil blive afviklet i december, hvor Huawei vil præsentere enten et display eller en smartphone, som har et hul i skærmen til frontkameraet. På den måde vil man kunne slippe for den omdiskuterede skærmnotch.
Samsung skulle også være på vej med sådan en skærm i Galaxy A8s, men Huawei vil helt sikkert forsøge at komme før koreanerne med denne teknologi.
Læs også: Billede af Samsung Galaxy S10 er dukket op på internettet

Samsungs skærm med hul i er lige på trapperne med Galaxy A8s
Om Galaxy A8s kommer i december eller først i januar er stadig uklart, men den er åbenbart lige på trapperne. Som man kan se på billedet øverst i artiklen, så står der også “Dec. 2018” nederst, så der går nok ikke længe inden vi ved mere.
Synes i et hul i skærmen overhovedet giver mening? Eller er det bare et kapløb for at få mest muligt skærmareal på forsiden af telefonen? Smid din stemme herunder.