Ingen interesse for Dell-smartphones

Dells smartphone-serie er eftersigende blevet droppet, da der simpelthen ikke er nogen interesse for dem.

Ingen interesse for Dell-smartphones

Der har længe gået rygter om, at Dell vil gå ind på smartphone-markedet, men nu går spekulationerne en anden vej. Eftersigende er Dell stødt ind i en mur efter, at de amerikanske teleselskaber har sagt nej tak til Dells smartphone-produkter.

Grunden er at Dells produkter er for kedelige og almindelige, og noget tyder altså på, at den amerikanske producent ikke har kunnet komme op med noget nyskabende.

Der er ikke nogen meldinger om modtagelsen i Europa, men rygter fortæller også, at Dell er gået tilbage til tegnebordet for at optimere sine kommende smartphones.