iPhone 17 Ultra: Største iPhone-opgradering i flere år

Den kommende iPhone 17 Ultra forventes at blive den største opgradering af iPhonen siden 2017, hvor iPhone X blev lanceret.

iPhone 17 Ultra: Største iPhone-opgradering i flere år

Da iPhone X blev lanceret for syv år siden, var det som om fremtiden var ankommet: OLED-skærm, Face ID, skærm på hele telefonens forside, nye måder at navigere på osv. iPhone X var enstor opdatering for iPhone efter flere år med mindre opdateringer.

Ifølge de seneste rygter kan næste års iPhone 17-serie blive et ny ”iPhone X-øjeblik” for Apple. Rygterne siger, at en ny ultratynd iPhone-model kan blive den nye premium-model: iPhone 17 Ultra. Her er nogle ting, som en iPhone 17 Ultra kunne byde på.

Se også: Top 5: De absolut bedste iPhones

Futuristisk, slankt design

iPad Pro med M4-chipset gjorde for nylig krav på titlen som Apples tyndeste enhed nogensinde. Ifølge de første brugere føles det næsten som at være med i en sci-fi-film, hvor man holder en tynd glasskærm imellem hænderne.

En eventuel iPhone 17 Ultra med et endnu tyndere design vil derfor helt sikkert være et stort hit. De fleste har nok vænnet sig til vægten og tykkelsen på iPhones, så måske er det ikke livsnødvendigt. Men hvis det lykkes Apple at putte samme power og batterilevetid i en tyndere, flottere iPhone, skal det nok fange købernes opmærksomhed. Især, hvis iPad Pro M4 viser sig at kunne levere fantastisk ydelse og batterilevetid med sit tynde design.

Se også: Bedste tilbud på brugt iPhone 15 finder du her

Vilde kameraer

Der er allerede forventninger om, at hele iPhone 17-serien får et betydeligt opgraderet frontkamera, der går fra 12MP til 24MP. Der er ikke dukket mange rygter op omkring bagkamera, ud over forventninger om store designændringer: Her kan kameraet blive flyttet fra øverste hjørne til øverst i midten. Det vil være en radikal ændring af designet, og formentlig vil 17 Ultra være den eneste model med ændringen.

Hvis Apple flytter kameraet, så vil der helt sikkert være en god grund til det. Det kan skyldes, at iPhone 17 Ultra får en helt ny slags kamerateknologi eller nye kamerafunktioner, som ikke er tilgængelig på nogen af de andre 17 modeller. Et forbedret kamera vil helt sikkert også være noget, der kan få entusiaster og professionelle til at betale ekstra for en iPhone.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones 

Ny og bedre software

Da Apple præsenterede iPhone X, var en stor del af ændringerne at finde i softwaren. Fjernelsen af home-knappen var stor, men det skete samtidig med store ændringer i måden man navigerede i brugergrænsefladen på.

Da Apple Watch Ultra blev lanceret, lå mange af de spændende funktioner også i softwaren.  Wayfinder- og Modular Ultra-urskiverne gav brugerne mulighed for at lave deres egne opsætninger af urskiver med helt nye designs. Det havde ikke været muligt før. Nattilstand gav også en ny vinkel på urskiveoplevelsen. Og Action-knappens funktioner var også afhængig af software.

Derfor forventer vi, at iPhone 17 Ultra også får en eller anden form for ny eksklusiv iOS-funktion.

Se også: Alt om iPhone 16: Sådan bliver den kommende iPhone

Hvorfor Ultra?

I mange år har Pro-modellerne været det bedste af det bedste inden for iPhones. Men der vil helt sikkert også være plads til flere Ultra-produkter i porteføljen. Der har været flere spekulationer om lanceringen af en Ultra-model hos iPhone, men indtil videre er det altså ikke sket.

Lanceringen af den nye iPad Pro med M4 chip har fået forventningerne til dette års iPhone 16-lanceringen til at ryge i vejret. For hvad kan Apple levere, som både hardwaremæssigt og AI-mæssigt kan matche resten af markedet? Der er ingen tvivl om, at Apple har styr på hardware-delen. Og vi har store forventninger til, at Apple vil lancere nogle AI-funktioner, som rent faktisk kan bruges til noget. Hvis det bliver lanceret i en iPhone 16, så skal der virkelig leveres en vild mobil, hvis den skal hedde iPhone 17 Ultra.

Vi er dog ikke i tvivl om, at der rent faktisk er et marked for en endnu mere premium iPhone med et Ultra-stempel. For produkter som Apple Vision Pro, iPad Pro M4 osv. viser, at der er masser af forbrugere, som gerne betaler skyhøje priser for det ultimative Apple-produkt.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones