iPhone 5 langsomst i speedtest
Apples iPhone 5 er i speedtests blevet den langsomste smartphone i en test med syv forskellige topmodeller. Telefonerne er testet i benchmark-programmet Geekbench 2. Det skriver News.sky.com.
Resultatet af testen viste, at Samsung Galaxy S4 næsten var dobbelt så hurtig, som Apples populære telefon og også Samsungs Galaxy Note II lå højere end iPhone 5 i testen.
Også Sony, Google, BlackBerry og HTC havde telefoner, som lå over iPhone 5 når det handlede om hvordan de klarede spil, billeder og applikationer.
Der skal dog også holdes øje med den nye Sony super-mobil, Xperia Z Ultra, da Amobil.no har testet den i Geekbench 2 og her satte den konkurrenterne på plads.