iPhone salg skuffer fælt
I Storbritannien synes salget af iPhones langt fra at leve op til prognoserne.
Julesalget har været utrolig trægt, og det samme synes at gælde for januar måned. I stedet synes briterne at have en større interesse i gratis mobiler. De foretrækker endvidere mobiltelefoner, som sælges med mere forbrugervenlige abonnementer.
Apple har givet teleoperatøren O2 og Carphone Warehouse mundkurv på. De skal opbevare salgstallene fortroligt, så intet bliver lækket til offentligheden. Apple har selv i sinde, at introducere offentligheden for deres salgstal. De vil dog formodentligt ikke specifikt omtale det britiske salgstal, men derimod samle tallet af solgte iPhones for hele det europæiske marked.