LG lancerer G6+ med bedre specs

LG G6 udkommer i en forbedret variant - bedre lyd og mere lagerplads om bord.

LG lancerer G6+ med bedre specs

LG’s 2017-flagskib, LG G6, får nu følgeskab af en forbedret variant døbt G6+. I modsætning til de fleste ’Plus’-modeler byder den nye model dog ikke på større display – i stedet er det indmaden der er forbedret.

LG G6+ kommer nu med 128GB lagerplads ombord, mod 64GB tidligere mens der stadigt kan udvides den indbyggede lagerplads via et micro-SD kort.

Anden store opgradering findes i mobilens musikafspiller som råder over en quad DAC lig den som selskabet introducerede i efterårets LG V20 model. Den nye model akkompagneres af et endnu uspecificeret B&O Play headset.

Udseende på LG G6+ er uændret, men der tilbydes nu to nye farvevarianter: en blålig ’Optical Marine Blue’ samt en kobberfarvet ’Optical Terra Gold’. Bag den nye finish gemmer LG G6+ også på et trådløst opladermodul.

Læs også:  Sammenligning: HTC U 11 vs Samsung Galaxy S8 vs LG G6

Resten af LG G6+’s komponenter er taget fra forgængeren, hvorfor ydelse, driftstid og kameraegenskaber med høj sandsynligvis vil matche LG G6. G6+ vil derfor ikke få dagens nyeste processor-platform baseret på Snapdragon 835-serien.

Hvor LG G6+ vil kunne købes er indtil videre uvist. Selskabet har til dato kun lanceret mobilen i Sydkorea, men hybrid-versioner af LG G6 med visse G6+ features er blevet spottet hos amerikanske operatører, skriver The Verge.

Med G6+ følger en softwareopdatering med bl.a. en ny strømbesparende modus samt ansigtsgenkendelse til oplåsning af mobilen. Denne vil udrulles i løbet af juli måned.

Se også:  LG G6: Så kom den danske pris og tilgængelighed