LGs 2019 tv-modeller får AirPlay 2 og HomeKit senere

LG er snart klar med deres 2019 TV-modeller, men AirPlay 2 vil ikke være tilgængeligt fra starten. Kommer først senere på året.

LGs 2019 tv-modeller får AirPlay 2 og HomeKit senere

LG har netop meldt ud at deres 2019 TV-modeller bliver klar til udrulning i denne måned, men AirPlay 2 og Apple HomeKit lader vente på sig. LG, og andre TV-producenter, kunne på dette års CES afsløre, at Apple AirPlay 2 og HomeKit ville blive implementeret i deres kommende TV. 

LG bekræfter at både AirPlay 2 og HomeKit kommer i en opdatering senere på året, altså efter de nye modeller er i landet i butikkerne. Ifølge LG skulle opdateringen være klar til sommer:

“Nye LG TV vil modtage en opgradering i midten af året så de understøtter Apple AirPlay 2 og Apple HomeKit, hvilket muliggør nem streaming af video- og lydindhold samt opkobling til Apples smart home-produkter,”

Indtil videre vil AirPlay 2 og HomeKit være tilgængeligt i LGs OLED, NanoCell LCD og UM7X serier. Det er dog udelukkende 2019 modeller der får denne funktionalitet, hvilket er ret skuffende.

LG OLED Z9 TV
LG Z9 – 88 tommer 8K TV. Foto: LG

Alexa til LGs 2019 TV

Google digitale assistent vil fra salgsstart være at finde på 2019-modellerne, men det vides ikke om den taler dansk fra start. Officielt er Google Assistent kun lanceret i Danmark på mobiltelefoner og Google Home-kompatible højtalere.

Amazons digitale assistent vil ikke være at finde fra start, men kommer også via en softwareopdatering senere på året.

Læs også: Apple iTunes kommer til Samsungs smart TV

Mere om sagen

Historien døde ikke med det samme. mobilsiden fulgte op på historien. 11/2/2019 blev sagen bragt videre med en artikel om Rapport: AirPods 2 kommer i sort og lanceres i martsKlik her for den påfølgende artikel.. Læs også seneste nyt om temaet her.