Mercedes-designer i spidsen for Samsungs Galaxy-mobiler

En tidligere designer hos bilmærket Mercedes-Benz bliver nu chef for designet på fremtidens Samsung Galaxy-smartphones.

Mercedes-designer i spidsen for Samsungs Galaxy-mobiler

Man skulle tro, at der var langt fra bildesign til mobildesign, men åbenbart ikke. I hvert fald ikke hvis man spørger Samsung, der nu har ansat en tidligere Mercedes-Benz-designer.

Se også: Test af smartphones

Ny design til Galaxy S- og Z-serier

Det er Hubert H. Lee Samsung har hyret, som tidligere har været ansat hos Mercedes-Benz i over to årtier og senest som Chief Design Officer hos Mercedes-Benz i Kina. Hos Samsung er Lee nu chef for Mobile Experience (MX), hvor han skal føre tilsyn med designet på Samsungs Galaxy-serie, herunder flagskibstelefonerne Galaxy S- og Z-serien samt Galaxy-tablets og smartwatches.

“Samsung er kendt for at bygge nogle af verdens smukkeste produkter med design, der har forandret mobilindustrien. Jeg glæder mig til at komme til en virksomhed, der er på forkant med mobilinnovation, og til at lede det team, der er ansvarligt for at skabe nye mobiloplevelser gennem designkunsten,” siger Hubert H. Lee.

Man kan derfor forvente, at Hubert H. Lee vil være med til at give Samsungs fremtidige mobiltelefoner nye designudtryk.

Lige nu ser man ellers smartphone- og teknologiproducenter hive den ene ekspert fra bilindustrien ind efter den anden. Netop Apple er nok det bedste bud på dette, der efterhånden har været vidt omkring hos bilproducenterne. I denne omgang er det altså omvendt.

Ny Samsung Galaxy S23 på vej

Men inden vi vil se dette nye design på Galaxy-telefonerne med Lee i spidsen, vil Samsung være klar til at præsentere en ny serie af deres mest populære high-end-telefoner, nemlig Galaxy S-serien. Samsung Galaxy S23-serien har endnu ikke fået en officiel lanceringsdato, men det kan ikke vare længe.

Læs også: Samsung Galaxy S23-serien lanceres (måske) 1. februar

De nuværende Galaxy S22 blev lanceret i slutningen af februar, og vi forventer det samme med Galaxy S23-serien. Starten af 2023 byder også på lanceringer fra OnePlus, Motorola, Xiaomi og flere.

Se også: Nyt om mobiltelefoner