Microsoft: Færre Windows Mobile-smartphones i fremtiden
For nyligt har Microsoft indrømmet, at markedet vil se færre Windows Mobile-telefoner i fremtiden. Grunden ser dog ud til at være lidt uklar.
– “Jeg vil hellere have færre enheder, og være mere fokuseret. På den måde får vi bedre integration mellem telefon og styresystem”, fortæller Windows Mobile-chefen Todd Peters til New York Times.
Det fremtrædende internetmedie Boy Genius Report mener til gengæld at udmeldingen er en undskyldning for, at Microsoft i virkeligheden er pressede.
Det kommer blandt andet af, at Apple og iPhone har taget mange markedsandele, mens Symbian og nu også Android presser på i baggrunden.