Mini-Fokus: Gratis AirPods og nyt om Galaxy Note 20

I en nær fremtid bliver opladeren tilbehør til mobiltelefonen. Dét og tre andre spændende nyheder gennemgår jeg i denne miniudgave af Fokus.

Mini-Fokus: Gratis AirPods og nyt om Galaxy Note 20

Det er blevet sommer og det betyder, for nogle, sommerferie. En af dem som har besluttet at holde ferie, er min dygtige kollega Steen, chefredaktør på Mobil.n, så derfor er jeg i studiet helt alene. Derfor er denne udgave af Fokus en miniudgave, hvor jeg gennemgår tre af ugens nyheder og dykker ned i ugens mest diskuerede rygte.

Det rygte handler om opladeren til vores mobiltelefoner, som inden længe kan blive et naturligt stykke tilbehør til mobiletelefonen. Et rygte fra en ganske pålidelig kilde påstår nemlig, at Apples iPhone 12, som forventes lanceret til september, kommer uden en oplader i salgsæsken. Angiveligt skulle Apple også droppe både kabel og hovedtelefoner. Samsung skulle have fået samme tanke som Apple, og allerede næste år forventes sydkoreanernes første telefoner uden oplader i salgsæsken. Se med i videoen og deltag i vores afstemning om den manglende oplader.

Galaxy Note 20 er snart en realitet

Vi har endelig fået en officiel lanceringsdato for Samsung Galaxy Note 20-serien. De nye nye modeller, Note 20 og Note 20 Ultra, er nogle af årets mest ventede mobiltelefoner. Der er allerede masser af rygter om Samsung Galaxy Note 20, som blandt andet får en ny og større skærm og et opgraderet kamera. Jeg gennemgår de seneste rygter i videoen herunder.

Læs også: Samsung Galaxy Note 20 Ultra får rekordhøj pris

Gratis AirPods og rutiner til Google Assistent

De to sidste emner i video handler om Apple og Google. Apple er nu klar til at give studerende gratis AirPods med i købet af iPad og Mac, og betaler man lidt ekstra, så kan man opgradere til AirPods Pro.

Google giver ikke gratis hovedtelefoner, men er derimod klar med rutiner til deres danske udgave af Google Assistent. Det er en feature som rigtig mange har ventet på længe. Se med i video herover, hvor jeg fortæller nærmere om mulighederne med denne funktion.

Læs også: Nu kommer rutiner til Google Assistent på dansk

Efterfølgende om temaet

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. Lasse Olsen gik videre med sagen. 10/7/2020 gik redaktionen videre og fulgte op med historien om Sådan ser den billige(re) OnePlus Nord ud – Den videre historie kan du læse her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..