Mobiltelefoner kan eksplodere i pris i 2026
Går du og drømmer om en ny topmodel inden for smartphones? Så skal du måske snart forberede dig på at grave dybere i lommerne.
Ifølge nye rapporter ser 2026 ud til at blive året, hvor priserne på elektronik tager et markant hop opad, især mobiltelefoner.
Se også: De absolut bedste mobiler i 2025
Hvorfor bliver mobiltelefoner dyrere?
Mobiltelefoner er for de fleste af os uundværlige, men samtidig også meget dyre. Til næste år kan mobiltelefoner dog blive markant dyrere – men hvorfor? Det kan du læse mere om herunder.
Paradoksalt nok er det teknologigiganternes kapløb om kunstig intelligens (AI), der rammer forbrugerne. Store selskaber som Google, Meta og Amazon opkøber lige nu enorme mængder af hukommelses-chips (RAM) og lagerplads til deres datacentre.
Dette har skabt en mangel på komponenter, hvilket har fået priserne på hukommelse til at eksplodere, i nogle tilfælde med over 170 procent.
Og netop hukommelse har de moderne mobiltelefoner brug for mere af. kke nok med at komponenterne er blevet dyrere, så kræver de nye telefoner også mere hukommelse end før for at kunne køre de moderne AI-funktioner, som forbrugerne forventer – eller som i hvert fald som producenterne gerne vil have de skal kunne køre.
Det efterlader producenterne med to valg:
- Hæve priserne på telefonerne.
- Spare på andre dele som batteri eller skærm.
Det betyder, at vi til næste år kommer til at se prisstigninger på mobiltelefoner, lyder det fra eksperter. På samme tid betyder det, at nylancerede topmodeller kan gøre brug af sidste år hardware, for at holde omkostningerne nede – forbedringerne kan altså blive mindre end normalt i de nye modeller.
Prisstigningerne forventes ikke kun at ramme mobiler, men også computere, tablets og TV.
Se også: Top 5 Bedste mobiltelefon til prisen
Køb sidste års topmodeller
Et godt råd er altid at gå efter en flagskibsmobil eller en premium mobil fra året før, da der er både mange penge at spare og forbedringerne i de nye modeller er minimale.
Lad mig komme med et eksempel. Sidste år lancerede OnePlus topmodellen OnePlus 13 til en pris fra 8.000 kr., som nu er faldet til ca. 5.695 kr. Topmodellerne fra året før er stadig så gode, at man ingen forskel vil kunne mærke, i forhold til de helt nye.