Motorola moto e22i: Billig Android telefon til under 1.000 kroner

Motorola moto e22i lover lyd af høj kvalitet, god skærm, hurtig brugerflade og godt kamera til under 1.000 kroner. Se pris og funktioner.

Motorola moto e22i: Billig Android telefon til under 1.000 kroner

Det er ikke hverdagskost at se en ny mobil blive lanceret til under 1.000 kroner i Danmark, men Motorola moto e22i er sådan en sag.

Se funktioner og priser på den nye billige Android telefon her.

Specifikationer og funktioner på Motorola moto e22i

Lover god lyd

Motorola moto e22i lover først og fremmest rigtig god lyd. Det sker ved, at lyden bevæger sig fra den ene højttaler til den anden for at matche handlingen på skærmen. Dette såkaldte multidimensionelle lydbillede i Dolby Atmos skulle betyde rigere detaljer, større dybde og klarhed i lyden.

motorola moto e22i design

Skærmen er på 6,5 tommer med HD+-opløsning med 1.600 x 720 pixel og 90 Hz skærmopdatering.

Se også: Telefoner med bedste skærm

Kamera med fantastiske resultater

Hovedkameraet er på 16 megapixel og når Motorola lover, at kameraet i moto e22i giver “fantastiske resultater”, så formoder vi, det er med tanke på prisklassen.

Motorola forklarer dog, at det udnytter softwarefunktioner som Time Lapse til at optage indhold på en ny måde. Der er også dybdesensor, og frontkamera på 5 megapixel til selfies.

motorola moto e22i kamera

Telefonen har fingeraftrykslæseren på siden af enheden, et enkelt tryk låser telefonen op med det samme. Eller du kan aktivere Power Touch ved at trykke to gange på fingeraftrykslæseren for at få en genvej til funktioner som direkte hjemvej i Google Maps, stregkodescanning og meget mere.

Se også: De bedste telefoner til billeder og video

Kommer med Android 12 Go

Motorola moto e22i har Android 12 Go, der er optimeret til billigere telefoner uden særligt kraftige processorer – derfor vil apps åbnes hurtigt og brugerfladen være rap nok.

Når vi ser på ydelsen, er der naturligvis ikke tale om et ydelsesmæssigt bæst, men den er drevet af en systemchip fra Mediatek kaldet Helio G37, der er fremstillet i 12 nanometer-processen og dermed giver en brøkdel af ydelsen i forhold til de dyrere telefoner i dag. Det er selvfølgelig ikke overraskende, da prisen her også er en brøkdel af, hvad en flagskibstelefon koster i dag.

motorola moto e22i bagside farver

Se også: Billige Android telefoner

Fin batterikapacitet, men ingen 5G

Motorola e22i har et batteri på 4020 mAh og leveres med en 10W-oplader – du skal altså regne med at skulle sætte i hvert fald et par timer af til opladningen, hvis den skal lade fra næsten helt fladt til 100 procent.

Det skal også bemærkes, at den ikke ikke 5G.

Tilgængelighed og pris på Motorola moto e22i

moto e22i vil være tilgængelig i Danmark med en pris på 949 kroner. Motorola oplyser ikke, hvornår telefonen sættes til salg herhjemme.

Telefonen har i øvrigt vandafvisende overflade-coating, men er ikke IP-certificeret og kommer i to farver: Grå og hvid.