Motorola-opkøb bør bekymre Android-lejren
Alle i Open Handset Alliance (OHA) som står bag Android, inklusive HTCs danske direktør Peter Frølund, hilser Googles opkøb af Motorolas mobildivision velkommen.
– ”Vi støtter Googles køb af Motorola Mobility, da det er en positiv udvikling for Android som ecosystem – og dermed også en fordel for HTC. Partnerskabet mellem HTC og Google vil fortsat være godt og vil ikke blive påvirket af dette køb,” lyder det fra HTC-direktøren i en kommentar til Mobilsiden.dk.
Men måske kan Android-producenterne ikke sove så roligt om natten om tidligere.
– “Konsolideringen i branchen må give anledning til dybe panderynker hos de øvrige Android-producenter som Samsung, HTC, Sony Ericsson og LG. Hvis Google har planer om at beholde Motorolas hardwareproduktion, skaber det en situation, hvor Google hurtigt kan blive opfattet som en meget farlig konkurrent til de øvrige Android-producenter,” skriver aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank i en aktiekommentar.
Han mener at det store spørgsmål er om Samsung, HTC, Sony Ericsson, LG tør satse udelukkende på Android efter Googles indtog i hardwaresegmentet.
Læs også:
– Ekspert: Motorola-opkøb kan styrke Android