Mulige skitser af Samsung Galaxy S9 lækket
Det er den tid på året, hvor de første spekulationer og lækkede billeder af næste års Samsung Galaxy S9 begynder at vise sig. Hidtil har der kun været ganske få oplysninger om Galaxy S9, men nu kommer nogle af de mere konkrete.
En bruger på det sociale medie i Kina, Weibo, har nemlig delt to billeder, som angiveligt viser 3D-modeller af henholdsvis Galaxy S9 og Galaxy S9+. På billederne ses et design, som gennemgående ligner det, vi allerede kender fra Galaxy S8 og S8+.
Læs også: Kilde: Samsung S9 får eksklusivitet på topprocessor
Rammen ser umiddelbart uændret ud, men det er svært at vurdere, om det hærdede glas på fronten og bagsiden er mere kurvet end i de nuværende topmodeller. Forfra ligner Galaxy S9 i hvert fald Galaxy S8 en hel del. Også knapperne på siden og placeringen af de mange sensorer over skærmen ser ud til at være magen til.
Ny og mere fornuftig placering af fingeraftrykslæseren
Bagpå sker der til gengæld ting og sager. Da Samsung lancerede både Galaxy S8/S8+ og Galaxy Note 8, måtte producenten høre for, at placeringen af fingeraftrykslæseren ved siden af kameraerne ikke fungerede optimalt, da den var svær at nå. Den feedback ser Samsung ud til at lytte til – hvis 3D-modellerne altså viser den ægte vare.
I hvert fald ses det på billederne, at der nu er et stort kameramodul, der er placeret på højkant frem for at det ligger ned som på Galaxy S8/S8+ og Galaxy Note 8. Det betyder, at der er to kamerasensorer ovenover hinanden, hvor fingeraftrykslæseren nu er placeret nederst. Dermed får fingeraftrykslæseren plads både længere nede og i midten, hvilket bør gøre den noget nemmere at nå. Dertil undgår man formentlig også at gøre sensorerne beskidte med ens fingre.
Læs også: Samsung lancerer nye kamerasensorer – måske til brug i Galaxy S9
At Galaxy S9 og S9+ kommer til at se ud, som skitserne peger på, stemmer indtil videre overens med tidligere oplysninger. Den ofte pålidelige tipster på Weibo og Twitter, Ice Universe, skrev for to uger siden i et tweet, at ”bagsiden på Galaxy S9 vil ændre sig meget”. Dertil skrev han også, at han tror, at der stadig vil være en 3,5 mm. jackport at finde, og at han er 100 % sikker på, at der ikke vil være indbygget fingeraftrykslæser i skærmen.
I sidste uge delte tipsteren Ice Universe også et opslag på Weibo, hvor de formodede skærmstørrelser på S9 og S9+, men også Galaxy Note 9, ses. Umiddelbart vil der ingen ændringer på det punkt være, for de ventes at få præcis samme skærmstørrelser som dette års tre modeller: Altså får Galaxy S9 en skærm på helt præcist 5,77″, Galaxy S9+ 6,22″ og Galaxy Note 9 6,32″.
Hidtidige rygter peger desuden på, at Galaxy S9 og S9+ bliver de første to mobiler med Qualcomms kommende Snapdragon 845-processor. Det bliver dog ikke relevant i Danmark, da Samsung benytter sine egne, tilsvarende Exynos-processorer i de internationale udgaver af dets mobiler. I den forbindelse har Samsung så sent som i fredags løftet sløret for den nye topprocessor, Exynos 9810, som ventes at få debut i Galaxy S9 og S9+.
Emnet er ikke færdigdebatteret
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 16/10/2017 fulgte redaktionen op med nyheden Samsung Galaxy A5 og A7 (2018): Billeder og info ude – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet her..