Ni anklaget for at sælge Samsungs display teknologi

Ansatte ved en af Samsungs leverandører anklages for at have solgt OLED skærmen til konkurrenter.

Ni anklaget for at sælge Samsungs display teknologi

Mobiltelefon producenterne bruger ufatteligt lang tid og penge på at udvikle ny teknologi, hvorfor de selvfølgelig passer rigtig godt på deres investering. Nu har Samsung opdaget at nogle ansatte ved en af deres leverandører angiveligt skulle have solgt noget af Samsungs teknologi videre. 

De drejer sig om Samsungs buede OLED display og dets teknologi og  fremgangsmåden for selve 3D lamineringen. Det skulle være 9 ansatte fra virksomheden Toptec Co Ltd, inklusive direktøren for virksomheden, der har solgt teknologien videre til en ukendt elektronikproducent. De 9 personer skulle have modtaget hele 13,8 millioners dollars for det, men blev fanget i det og er nu arresteret.

Læs også: Samsung bringer den flade skærm tilbage i Galaxy S10

6 år, 38 ingeniører og 134 millioner dollars

Det er lang tid der bliver brugt på denne type teknologi. Samsung har meldt ud at den buede OLED skærm, som man finder i Samsungs smartphone flagskibe, har taget Samsung 6 år at udvikle og taget 38 ingeniører og ikke mindre end 134 millioner dollars. Der er bestemt ikke noget at sige til, at Samsung gør hvad de kan for at beskytte det.

Samsung har netop præsenteret deres seneste display teknologi frem, som de kalder for Infinity Flex Display. Det er en foldbar skærm, som vi kommer til at se masser af fremover. 

Læs også: Samsung viser foldbar telefon og helt ny brugerflade frem